Masser af politi ved rockerborg

Klar til rockerfest i nyåbnet borg i Bagsværd

Sent lørdag eftermiddag begyndte en del folk at dukke op til festen i 'galla og læder' . Alle blev visiteret af politiet.  (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Sent lørdag eftermiddag begyndte en del folk at dukke op til festen i 'galla og læder' . Alle blev visiteret af politiet. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Politiet er massivt til stede i Bagværd, hvor en nyåbnet rockerklub har lagt an til fest.

I går blev der stillet festtelte op ved villaen på Laurentsvej, hvor en dansk afdeling af den hollandske rockerklub Satudarah har slået sig ned.

Vagthund Hollændere fra helvede Hollændere fra helvede

- Der er cirka 50 betjente herude. Vejen er afspærret i begge ender og alle, der kommer til og fra bliver kontrolleret, lyder det fra Ekstra Bladets udsendte reporter.

Se tv-billeder fra stedet i klippet ovenfor og mere video hos LocalEyes.

Huset har i flere år dannet base for en bandegruppering med rødder i Værebro-bebyggelsen. Dele af den gruppering er ifølge Ekstra Bladets oplysninger rykket over i den danske Satudarah afdeling.

hollandsk oprindelse.

- Vi følger aktiviteterne i klubhuset meget tæt og er massivt tilstede, siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen, Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Rockere fra Holland og Tyskland
Han oplyser, at politiet har truffet personer fra det danske bandemiljø og udenlandske rockere, bl.a. fra Holland og Tyskland ved huset.

- Vi undersøger alle på vej ind i huset, registrerer dem og tjekker deres køretøjer, siger Bent Isager-Nielsen.

Aktionen koordineres i et samarbejde mellem den særlige bandeenhed Task Force Øst, Københavns Politi, Nordsjællands Politi, Rigspolitiet, Københavns Vestegns Politi og SKAT.

Og politiet har oprettet visitationszone i området frem til søndag eftermiddag.

Visitationszonen er oprettet som en præventiv foranstaltning for at forebygge strafbare handlinger, oplyser politiet.

Da det i de forløbne dage kom frem, at Saturdarah nu ville slå sig ned i villaen i Bagsværd kom borgmesteren på banen:

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at en international rockerorganisation vil bosætte sig så tæt på blandt andet en børnehave, sagde borgmester i Gladsaxe Kommune, Karin Søjberg Holst (S), til Ekstra Bladet.

Hun fortalte, at kommunen arbejder på højtryk for at undersøge, hvilke muligheder kommunen har for at hindre Satudarah i at etablerede en egentlig rockerborg på adressen i Bagsværd.

- Vi vil ikke have dem der. Vi vil undersøge, hvordan vi kan gøre livet surt for dem. Naturligvis vil vi holde os inden for lovens – det vil især sige planlovens – rammer, men vi vil gøre alt hvad vi kan for at hindre dem i f.eks. at befæste huset.

Sent lørdag eftermiddag begyndte en del folk at dukke op til festen i 'galla og læder'.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere