Iransk viceminister er blevet dræbt

Den iranske minister Safdar Rahmat Abadi er skudt i hovedet og brystet af en uidentificeret angriber

En uidentificeret angriber dræbte søndag aften Irans vice-industriminister, Safdar Rahmat Abadi, i Teheran.

Det skriver det statslige nyhedsbureau IRNA.

Ministeren blev skudt i hovedet og brystet, da han sad i sin bil i den østlige del af hovedstaden.

Ifølge vidner fandt hændelsen sted omkring klokken 17.20 dansk tid.

- Undersøgelser viser, at to skud blev affyret inde i bilen, citerer nyhedsbureauet en politimand for at sige.

- At to hylstre blev fundet inde i bilen viser, at drabsmanden med al sandsynlighed var inde i bilen og midt i en samtale med Hr. Abadi. Der er ikke tegn på vold på drabsstedet, siger politimanden videre.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere