Fyrværkeri udløste skudalarm

Hvad politiet først troede var et skud, viser sig nu at være fyreværkeri i Frederiksværk

Ved du noget - eller har du hørt noget? Så kontakt Ekstra Bladet på mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Politiet er lige nu massivt tilstede omkring Torvegade i Frederiksværk. Anledningen er, at et skyd tidligere på eftermiddagen blev affyret mod to personer. Eller det troede man i hvert fald.

- Vi har to personer, som går en tur på Torvegade i byen. Pludselig dukker tre unge mænd op på den anden side af gaden og affyrer et skud mod de to personer. Herfra løber de væk, siger vagtchefen hos Nordsjællands Politi.

Efter flere vidneafhøringer, mener Nordsjællands Politi dog nu, at der i stedet for skud var tale om fyrværkeri.

De to personer er uskadte.

Der er endnu ikke et signalement af de tre mænd, men de beskrives som unge mellem 16 og 18 år. De flygtede alle tre fra gerningsstedet, inden politiet ankom til stedet.

Et vidne har kontaktet Ekstra Bladet.

- Hele torvet i Frederiksværk er afspærret lige nu. Det er ser ud, som om episoden har fundet sted enten inde i eller lige uden for Kiosken på torvet, siger han.

Var du vidne til fyrværkeri-kastet, må du meget gerne kontakte Nordsjællands Politi på tlf: 114.

...Opdateres.

Ved du noget - eller har du hørt noget? Så kontakt Ekstra Bladet på mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere