Politiet: Brand i rocker-borg var påsat

Politiet efterforsker om brand kan have forbindelse til konflikt i rocker-miljøet

Den tidligere rockerborg i Haslev blev hærget af ilden. (Foto: Per Rasmussen)
Den tidligere rockerborg i Haslev blev hærget af ilden. (Foto: Per Rasmussen)

En ildebrand, der tidligt mandag morgen hærgede en rømmet rocker-borg i Haslev på Sydsjælland, var påsat, fastslår politiet efter de tekniske undersøgelser.

Brandvæsnet rykkede ved 5.30-tiden ud til det tidligere Bandidos-klubhus i Finlandsgade 27, der var ubeboet. Her havde flammerne fået fat i tagkonstruktionen, og brandfolk gik i gang med et større slukningsarbejde. Politiet har nu undersøgt stedet.

- Der er ikke nogen tvivl om, at branden er påsat. Det viser de tekniske undersøgelser, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi går nu i gang med at undersøge, hvad der er baggrund for branden, og så er der også nogle tekniske spor, som vi skal have kigget på, siger vicepolitiinspektøren til Ekstra Bladet.

Se også: TV: Brand i tidligere Bandidos-klubhus

Søren Ravn-Nielsen mener, at det er for tidligt at sige noget om et motiv til ildspåsættelsen. Han er dog bekendt med en verserende konflikt mellem Bandidos og en rivaliserende rockergruppe i området.

- Vi er selvfølgelig opmærksomme på de konfliktscenarier, der har udspillet sig på det seneste og har det også i tankerne i den fortsatte efterforskning, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.

Dette hul i hegnet kan have været en flugtvej for den eller de personer, der antændte ilden, siger politiet. (Foto: Per Rasmussen)
Dette hul i hegnet kan have været en flugtvej for den eller de personer, der antændte ilden, siger politiet. (Foto: Per Rasmussen)

Der hænger stadig et skilt på huset, der proklamerer, at det er et Bandidos-hus. (Foto: Per Rasmussen)
Der hænger stadig et skilt på huset, der proklamerer, at det er et Bandidos-hus. (Foto: Per Rasmussen)

Ifølge politiet forlod Bandidos huset for omkring en måned siden, men et Bandidos-skilt pryder stadig facaden. Bandidos oplyser til Ekstra Bladet, at huset ikke længere er i gruppens besiddelse.

- Vi bruger ikke det hus mere. Det er et stykke tid siden, at det har været i Bandidos besiddelse, oplyser Brian Sandberg, der er talsmand for Bandidos' presse-juragruppe.

Bandidos-miljøet har på det seneste været præget af stærke spændinger, hvor flere påsatte brande - blandt andet i Rødovre - forbindes til en intern konflikt.

Ekstra Bladet har tidligere skrevet, at en udbrydergruppe fra Næstved formodes at står bag de tidligere brande.

(Foto: Per Rasmussen)
(Foto: Per Rasmussen)

(Foto: Per Rasmussen)
(Foto: Per Rasmussen)

1 af 2 (Foto: Per Rasmussen)
2 af 2 Den tidligere rockerborg i Haslev blev hærget af ilden. (Foto: Per Rasmussen)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere