Groft gaderøveri: En stukket ned

To mænd passet op af en større gruppe, som forlangte penge - En mand blev tæsket og stukket ned

De to unge mænd blev overfaldet på parkeringspladsen på Friheden Station omkring midnat. (Foto: Google Maps)
De to unge mænd blev overfaldet på parkeringspladsen på Friheden Station omkring midnat. (Foto: Google Maps)

- Det er rigtig groft. Der er tale om et gaderøveri, der udvikler sig.

Sådan beskriver Kim Madsen, vagtchef ved København Vestegns Politi, nattens røveri mod to unge mænd ved Frihedens s-togsstation på Hvidovrevej i København.

Se også: Tyve slår til mod sølvkælder i København

- De to mænd kommer gående ved midnat mod parkeringspladsen, hvor de skal hente en bil, da de bliver passet op af to personer, der vil have penge. En tredje person står i baggrunden og pifter, hvorefter en 8-10 stykker dukker op.

Tæsket og stukket med kniv
Den ene af de to når at løbe væk, men den tilbageværende bliver overfaldet, sparket, slået og stukket i maven med en kniv.

De to unge mænd er fra henholdsvis 1990 og 1991. Begge befinder sig nu på Rigshospitalet og ham, der blev stukket i maven er blevet opereret men er uden for livsfare, fortæller Kim Madsen.

- Gruppen løber væk og får ikke noget udbytte med sig. Vi er på stedet og samler tekniske beviser, men på nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvem gerningsmændene er. Men vi har en formodning om, at de skal findes i lokalområdet, siger Kim Madsen.

Der er ikke noget, der tyder på, at der er nogen relation mellem gerningsmænd og ofre. De to unge mænd kommer fra Københavnsområdet, men har ellers ikke noget tilhørsforhold til området, hvor de skulle hente en bil.

Har ledt hele natten

Det grove overfald skete omkring midnat. Politiet har hele natten igennem gennemtrevlet lokalområdet, men har her klokken seks stadig ikke fundet gerningsmændene.

- Vi har talt med et par vidner, men ikke noget der har givet afgørende spor, siger Kim Madsen.

Se også: Groft hjemmerøveri: Kvinde overfaldet med peberspray

Vestegnens Politi vil gerne i kontakt med vidner, der kan have set overfaldet.

Hvis du har set noget, kan du kontakte Vestegnens Politi på 114 eller 43861448.

Leder efter tre mænd

Overfaldsmændene er ifølge politiet alle udlændinge. De tre mest 'aktive' beskrives således:

A: Mand, udlændning, cirka 18 år gammel, 170-175 centimeter høj. Langt slikhår og kortbarberet i siderne. Iført sort jakke og fremviste kniv.

B: Mand, udlænding, cirka 18 år gammel 170-175 centimeter høj. Kort hår og barberet i siden. Fremviste kniv.

C: Mand, udlændning, cirka 180 centimeter høj, kraftig af bygning. Iført sort jakke med hvide striber og hætte.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere