Sexdræbte baby: Får udsat henrettelse efter nyre-gave

Dødsdømte Ronald Phillips, 40, får lov til at donere sin nyre til sin mor

Ronald Phillips er dømt til døden for sexdrab på treårige Sheila Marie Evans. (Foto: AP)
Ronald Phillips er dømt til døden for sexdrab på treårige Sheila Marie Evans. (Foto: AP)

Få dage før henrettelsen af den dømte barnemorder Ronald Phillips trækker guvernør i den amerikanske delstat Ohio i bremsen.

Ronald Phillips, 40, er dømt til døden, fordi han i 1993 voldtog og dræbte en treårig pige.

Alle appelmuligheder var udtømte, da Ronald Phillips i denne uge tilbød at donere sin nyre til sin syge mor. Og han fik lov: Nu er henrettelsen udskudt i otte måneder til juli 2014.

Guvernør John Kasich mener, at dødsfangen bør have mulighed for at donere sine organer.

- Hvis et andet liv kan reddes, fordi han er villig til at donere sine organer, så bør vi give mulighed for, at det sker, siger Ohio-guvernøren i en udtalelse.

Ronald Phillips blev dømt til døden for sexdrabet på treårige Sheila Marie Evans i Akron, Ohio, i 1993. Phillips tilstod, at han havde misbrugt barnet, inden han dræbte hende med slag og spark.

Se også: Dobbelthenrettelse i USA: Sexmordere fik gift

Phillips siger, at han ønsker at gøre en sidste god gerning, før han henrettes.

- Phillips er også villig til at donere organerne til andre, hvis hans nærmeste familie ikke kan bruge dem, skriver forsvarer Lisa Lagos i et brev til myndighederne.

I 1995 fik dødsfangen Steven Shelton lov til at donere sin ene nyre til sin mor. Han fik senere omstødt sin dødsdom til fængsel på livstid.

Flere end 1300 mennesker er henrettet i USA siden 1976. Ifølge organisationen Informationscenter for Dødsstraf (DPIC) er der lige nu 3125 mennesker på dødsgangen i USA.



Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere