Politi og Skat stormer stripklubber i København

Stor kontrol-aktion i det københavnske natteliv

(ARKIVFOTO: STALEGA JERZY)
(ARKIVFOTO: STALEGA JERZY)

Politiet og Skat har i nat stormet et større antal stripklubber i København.

Det bekræfter vagtchef ved Københavns Politi, Dannie Rise, overfor Ekstra Bladet.

- Det er korrekt, at vi har besøgt en lang række stripklubber, hvor der blandt andet arbejder udenlandske strippere. Jeg kan ikke udtale mig nærmere om, hvad formålet med aktionen har været. Jeg ved kun, at politiet har assisteret Skat, siger vagtchefen.

Arbejder illegalt
Vagtchefen henviser til enten Skat eller politiets såkaldte Udlændingekontrolgruppe, som kan fortælle mere om formålet med den storstilede aktion og hvad resultatet har været.

Det var tidligt i morges ikke muligt at få en kommentar fra disse myndigheder.

Politi og Skat har tidligere været på jagt i stripklubber og i prostitutionsmiljøet efter unge kvinder, der opholder sig ulovligt i Danmark og også arbejder illegalt.

Ekstra Bladet følger sagen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere