Torontos skandale-borgmester: Jeg får nok oralsex derhjemme

Rob Ford nægter at gå af selv om skandalerne fortsætter med at tårne sig op omkring ham

Byrådsmedlemmerne i Toronto arbejder nu på at handlings-lammederes iltre borgmester efter endnu en skandale. (Foto: Nathan Denette)
Byrådsmedlemmerne i Toronto arbejder nu på at handlings-lammederes iltre borgmester efter endnu en skandale. (Foto: Nathan Denette)

- Jeg får nok oralsex derhjemme.

Torontos skandale-borgmester Rob Ford fik det til at gispe i reporterne, da han på live-tv bedyrede, at han nyder så meget oralsex derhjemme, at han aldrig kunne finde på at bede andre om et blowjob.

Borgmesteren, der i forvejen har erkendt at købe og tage narko og drikke store mængder alkohol, beskyldes nu også for at have bedt en kvindelig ansat på borgmesterkontoret om en god gang oralsex.

'Det har jeg aldrig bedt hende om'
Men det benægter Ford hårdnakket.

- Det har jeg aldrig bedt hende om. Det ville jeg aldrig gøre, bedyrede Ford under interviewet, der blev transmitteret live.

Ford er gift og har to skolesøgende børn.

Han har erkendt sit misbrug og er gået i terapi. Men forlade borgmester-stolen - det vil manden med det store temperament ikke.

Vil lamme borgmesteren
Byrådet i Toronto arbejder nu febrilsk på at få taget en del af borgmesterens magtbeføjelser fra ham.

28 af 44 byrådsmedlemmer har allerede underskrevet en aftale, der vil fjerne borgmesterens budget og dermed handlingslamme ham.



Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere