Fængslet for røveri på plejehjem

En tyveri fra en plejehjemsbeboer udviklede sig i nat til røveri, da røveren truede en vægter med pistol


Vis stort kort

En beboer på plejecenteret Solterrassen i Valby, der er plejehjem for blinde og svagtseende, blev i nat udsat for tyveri, da der blev stjålet to medaljer og et kreditkort fra hans værelse. Men en vægter fangede tyven på vej væk, og så udviklede tyveriet sig til røveri.

- Slip mig eller jeg skyder, råbte den 28-årige tyv og truede vægteren med en pistol, som viste sig at være en luftpistol. Men vægteren overmandede den 28-årige og holdt ham fast til politiet kom.

I dag blev den 28-årige varetægtsfængslet i 14 dage ved retten på Frederiksberg, sigtet for røveri ved at have brugt trusler i forsøget på at bringe de stjålne medaljer i sikkerhed.

Plejecentret Solterrasserne er opført af Dansk Blindesamfund i 1978 og består af 63 plejeboliger.

Ved du noget ? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere