Bus kolliderer med to biler ved Billund

Stor udrykning til færdselsulykke på Koldingvej syd for Billund

Politiets alarmcentral sendte en stor styrke til ulykkesstedet, fordi meldingen i første omgang lød på, at flere personer sad fastklemt efter kollision mellem en bus og en lastbil. (Foto: Thomas Borberg).

Det var frygten for mange kvæstede, der kort før kl. 15 fik alarmcentralen til at sende et større antal redningskøretøjer til Koldingvej syd for Billund. De første meldinger lød på en kollision mellen en bus og en lastbil, og at flere personer var klemt fast i køretøjerne.

- Men situationen var heldigvis ikke nær så alvorlig som først antaget, siger vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands politi.

Da redningsmandskabet nåede frem kunne de konstatere, at det var to personbiler, der var stødt sammen med en bus, og at omfanget at kvæstelser var minimalt.

- Det drejer sig om en brækket arm - heldigvis ikke værre, siger vagtchefen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere