Fem anholdt efter sammenstød på Nørrebro

Politiet greb ind over for unge, der besatte hus på Nørrebro

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

Ved du noget? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

Fem unge aktivister er blevet anholdt, efter at de fredag aften trængte ind på et nedlagt plejecenter i Dagmarsgade på Nørrebro i København.

Forinden var en gruppe på 2-300 demonstranter gået fra Gammel Torv til det venstreorienterede bofællesskab Bumzen i Baldersgade.

- Da de når frem, trænger nogle af dem ind i plejecenteret. Vi fik dem ud og har anholdt dem, oplyser den centrale vagtleder fra Københavns Politi Henrik Olesen.

Ifølge øjenvidner kastede aktivisterne kanonslag og råber slagord som ’politikontrol skaber mere vold’. Betjentene trak stavene.

- Der er faldet ro på, men vi har anholdt fem personer, der vil blive sigtet for husfredskrænkelse, siger den centrale vagtleder til Ekstra Bladet.

En repræsentant for aktivisterne oplyser til Ekstra Bladet, at det nedlagte plejecenter blev besat i protest mod, at det længe har stået tomt.

- Vi har talt om, at det er ærgerligt, at huset står tomt, når der er så mange, der ikke har et sted at bo i København, siger Silas fra aktionsgruppen Aktion69.



(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)




(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)




(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)




(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)


1 af 2 (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 2 (Foto: Kenneth Meyer)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere