Familie fundet efter fire år: Dræbt og gravet ned

En familie med to børn forsvandt under mystiske omstændigheder i Californien

McStay-familien, Joseph, Summer, Gianni og Joseph Jr., blev fundet i ørkenen uden for Los Angeles fire år efter de forsvandt. (Foto: AP)
McStay-familien, Joseph, Summer, Gianni og Joseph Jr., blev fundet i ørkenen uden for Los Angeles fire år efter de forsvandt. (Foto: AP)

Menneskeknogler, der er fundet i ørkenen i Californien, USA, stammer fra en familie på fire, der har været sporløst forsvundet siden 2010, skriver Los Angeles Times.

Ifølge avisen har retsmedicinske undersøgelser bekræftet, at de jordiske rester tilhører ægteparret Joseph og Summer McStay samt deres to børn, fireårige Gianni og treårige Joseph.

En motorcyklist fandt mandag knoglerne i Mohave-ørkenen uden for Los Angeles. Politiet opdagede efterfølgende to grave.

- Det løb mig koldt ned ad ryggen. Jeg vidste, det var dem, siger Patrick McStay, der i snart fire år har ledt efter sin søn, svigerdatter og børnebørn.

McStay-familien forsvandt under mystiske omstændigheder fra deres hjem i Fallbrook nord for San Diego i februar 2010.

Der var ingen tegn på vold i huset, men det var tydeligt, at familien havde forladt deres hjem i hast. Blandt andet var familiens to hunde efterladt uden mad.

Fire dage senere blev familiens bil fundet parkeret ved et indkøbscenter i San Diego nær grænsen til Mexico. Politiet mente, at familien kunne have forladt USA af egen fri vilje.

Den teori har de pårørende aldrig købt.

- Jeg troede aldrig på, at de skulle have forladt USA til fods. Det ville min søn aldrig gøre, siger Patrick McStay.

- Men det er ikke slut endnu, slet ikke. Det er ikke slut, før jeg har fundet ud af, hvad der skete og hvorfor - og hvem, siger han.



Dette foto er taget kort før familien forsvandt i 2010. (www.mcstayfamily.org)
Dette foto er taget kort før familien forsvandt i 2010. (www.mcstayfamily.org)


1 af 3 (Foto: AP)
2 af 3 
3 af 3 McStay-familien, Joseph, Summer, Gianni og Joseph Jr., blev fundet i ørkenen uden for Los Angeles fire år efter de forsvandt. (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere