Teenager stukket ned på natklub

Politiet har anholdt en ung mand efter knivstikkeri på Rust, der ligger på Indre Nørrebro

En 17-årig dreng er natten til søndag blevet udsat for et knivstikkeri på musik- og natklubben Rust, der ligger på Nørrebro i København. (Foto: Kenneth Meyer)
En 17-årig dreng er natten til søndag blevet udsat for et knivstikkeri på musik- og natklubben Rust, der ligger på Nørrebro i København. (Foto: Kenneth Meyer)

Den 17-årige mand, der i nat blev stukket ned på musik- og natklubben Rust, er nu i stand til at afgive forklaring til Københavns Politi. Det fortæller vagtchefen, Robert Jensen.

Klokken var omkring to, da teenageren blev ramt af et knivstik i siden, mens han festede på spillestedet, som ligger på Nørrebro. Han var ved bevidsthed, da han i nat blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter.

- Vi har anholdt en ung mand i sagen, forklarer Robert Jensen. Han kan dog endnu ikke sige, om manden skal fremstilles i Dommervagten, da der lige nu kun er en begrænset mistanke.

- Jeg kan ikke sige mere lige nu, før vi har afhørt forudrettede, oplyser han.

Københavns Politi skal til at afhøre vidner, som opholdt sig på dansegulvet og ved barområdet, for at blive klogere på hændelsesforløbet.

Det lader dog til, at der var flere indblandet i voldsepisoden. Københavns Politi oplyser, at der var en gruppe på tre til fire personer, som var i slagsmål med forurettede.

Rust blev landskendt i 2005, da en dørmand skød mod en gruppe unge, der gik til angreb på ham. En af dem døde, men dørmanden gik fri af straf på grund af nødværge.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere