Biltyve bragede ind i husmur og spredte frygt for gaseksplosion

To mænd på henholdsvis 16 og 28 år ville flygte fra politiet, men endte i husmur, hvor de ramte naturgasinstallation

Den stjålne Volvo bragede ind i et hus. (Foto: Kenneth Meyer)
Den stjålne Volvo bragede ind i et hus. (Foto: Kenneth Meyer)

Se video herover artiklen
______________________

En flugt fra politiet endte sent lørdag aften med at to biltyve kørte direkte ind i en mur på en beboelsesejendom, der ligger på hjørnet af Hvidovrevej og Vedstedvej i Rødovre.

- En patrulje, der var ude at køre, så en Volvo, som de fandt mistænkelig. Da politibilen vendte rundt for at sætte efter Volvoen, drejede den om et hjørne i høj fart, fortæller vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, Peter Grønbek til Ekstra Bladet.

Ikke nok med, at bilen bragede ind i husmuren, den ramte også en naturgasinstallation, så gassen begyndte at sive ud.

- Det er jo sindsygt farligt, så betjentene måtte sørge for at tilkalde hjælp til udslippet, før de kunne sætte efter den 16-årige og den 28-årige mand, der flygtede efter ulykken.

Dog varede det ikke længe før politiet fandt en mand, der gemte sig i en have. Han kunne ikke helt forklare, hvad han lavede der- og var iøvrigt eftersøgt af politiet i forvejen. Så han blev anholdt.

- Dertil kommer, at hans mobiltelefon blev ved med at ringe og sms'e om noget, der handlede om den stjålne bil. Så vi fik også fat i den anden person, som vi regner med var med i bilen, fortæller Peter Grønbek.

1 af 2 Gassen begyndte at sive, da bilen kørte ind i huset. (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 2 Den stjålne Volvo bragede ind i et hus. (Foto: Kenneth Meyer)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere