Skyldnere hentet af politiet

Syd-og Sønderjyllands Politi har mandag formiddag gennemført en aktion sammen med fogedretten i Esbjerg

Personer med i alt 45 fogedsager fik mandag morgen og formiddag besøg af politiet på deres arbejde eller bopæl.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Forud for aktionen udsendte politiet og fogedretten sidst i oktober en meddelelse om, at aktionen blev planlagt.

Samtidig opfordrede man de omkring 202 skyldnere til selv at møde op i fogedretten, før de blev anholdt.

Det skete i 95 sager.

I de resterende sager kan skyldnerne forvente snart at høre fra fogedretten og politiet. Enten ved at de bliver anholdt, eller ved at fogedretten kommer på udkørende fogedforretning.

Hvis man vil forsøge at undgå at blive anholdt eller undgå en udkørende fogedforretning, skal man hurtigst muligt møder op i fogedretten, oplyser politiet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere