TV: Helikopter smadrede ind i højhus

Uheldet kostede begge piloter livet

Et helikopterstyrt i den sydkoreanske hovedstad Seoul har både kostet begge helikopterens piloter livet, samt efterladt store materielle skader.

Uheldet skete lørdag morgen i det sydøstlige Seouls fashionable Gangnam-kvarter. Her ramte helikopterens propeller ind i siden af den høje bygning, som huser luksus-lejligheder.



Det efterfølgende styrt kostede helikopterens 57-årige pilot livet. De 36-årige andenpilot overlevede styrtet, men døde senere af sine skader.

Ingen i bygningen kom til skade ved uheldet.

Lørdag morgen var der en tæt tåge over Seoul, men om det var årsag til styrtet, er uvist.

De to piloter, som begge arbejdede for LG Electronics, var på vej til en nærliggende landingsplads, hvor de skulle afhente flere medarbejdere fra samme firma.

Gangnam-kvarteret i Seoul huser nogle af byens allerdyreste luksuslejligheder. Det blev gjort verdensberømt af den sydkoreanske musiker PSY's kæmpehit 'Gangnam Style'.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere