Eks-rocker tilstår sexoverfald i sikkerhedsfængsel

Anklager kræver tidsubestemt anbringelse i forbindelse med overfald i diverse fængsler

Politigårdens Fængsel er kriminalforsorgens mest sikre institution.(Foto: Thomas Sjørup)
Politigårdens Fængsel er kriminalforsorgens mest sikre institution.(Foto: Thomas Sjørup)

KØBEHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Iført rød hættetrøje og bæltefiksering har den 28-årige eks-rocker netop forklaret sig i retssagen, hvor han er tiltalt for at sexkrænke en dengang 27-årig kvinde i besøgslokalet i Politigårdens Fængsel - Kriminalforsorgens mest sikre institution.

Overfaldet skete om eftermiddagen 26. oktober i fjor, hvor kvinden besøgte den tiltalte. De to var tidligere kærester, men var på tidspunktet for overfaldet gået fra hinanden. Kvinden fortsatte dog med at besøge den nu tiltalte i fængslet.

- Jeg tilstår. Bare lad og få det overstået.

Sådan lød den tiltaltes første kommentar ved retsmødet. Den videre forklaring var mildt sagt usammenhængende:

Se også: Eks-rocker tiltalt: Sexkrænkede gæst i sikkerhedsfængsel

- Det er sådan en lidt længere historie. Der er mange ting oppe i hovedet. Jeg er sådan lidt små forvirret oppe i hovedet. Jeg tror, hun er inde i den videofilm. Jeg kan ikke rigtigt kende forskel.

- Når du får proppet så mange videofilm op i hovedet, så er det forvirrende. Dem, du vil snakke med, kan du ikke snakke med. Kan du forstå det?

- Der var klammeri. Jeg var sur og skulle afreagere. Jeg var frustreret og tænkte, hvad fanden foregår der.

- I grundlovsforhøret forklarede du, at du forsøgte at brække hendes arm, spurgte anklageren.

- Det passer nok meget godt, svarede tiltalte.

Ved dagens retsmøde forklarede den tiltalte, hvordan han er tidligere AK81’er. Udover sexoverfaldet er han også tiltalt for tre gange at have overfaldet betjente i forskellige fængsler.

Det første overfald skete 8. oktober i fjor i Vridsløselille.

- Jeg var sur, det var derfor, forklarede den tiltalte.

Her truede han en betjent med en smørekniv, hvor tiltalte ifølge betjentens forklaring sagde ’luk mig ud’. Under episoden sparkede han også betjenten.

I dag husker eks-rockeren ikke episoden.

- Jeg kan ikke huske så langt tilbage. Jeg kan huske noget turbulens. Men det passer nok meget godt, at det var noget med, at jeg ville ud, forklarede han.

8. januar overfaldt han igen en betjent. Denne gang på sygeafdelingen på Vestre Fængsel, hvor han slog en betjent:

- Der har været så mange ting. Jeg husker det ikke. Der kører så mange ting inde i hovedet. Det kører op og ned.

- Jeg kommer fra den ene verden til den anden verden. Der var så mange stemmer. Der var 48 sole. Og så sidder jeg og tænker, om jeg skal slå. Om det er i denne verden, forklarede eksrockeren.

Anklageren kræver ham tidsubestemt anbragt på den lukkede psykiatriske afdeling kaldet ’Sikringen’ i Nykøbing Sjælland.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere