Russisk Grenpeace-aktivist løsladt mod kaution

Russisk domstol er gået med til at løslade en af de 30 aktivister fra Grenpeace-aktion i Det Arktiske Ocean.

En russisk domstol har mod kaution besluttet at løslade en russisk statsborger, der er varetægtsfængslet for Greenpeace-aktionen i Det Arktiske Ocean.

Domstolen er kun gået med til at løslade en af de 30 aktivister, der er varetægtsfængslet efter Grenpeace-aktionen mod russiske olieboringer den 18. september.

Domstolen siger i en kendelse, at Jekaterina Saspa, en russer, der var læge om bord på Greenpeace-skibet Arctic Sunrise, men som ikke var blandt aktivisterne, kan sættes på fri fod mod en kaution på to millioner rubler (omkring 340.000 kroner).

De 30 Greenpeace-aktivister er varetægtsfængslet, efter at Arctic Sunrise blev opbragt og ført til Murmansk i det nordlige Rusland.

Den danske styrmandselev Anne Mie Roer Jensen og de andre aktivister fra Greenpeace skal forblive bag tremmer i et fængsel i Sankt Petersborg under retssagen mod dem.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere