Fanget på overvågning: Menneskejagt på pistolmand

Ramte en fotografassistent i brystet, da han skød i lobbyen på den franske avis Libération

Denne mand er mistænkt for at affyre skud mod en mand i en avis-lobby. Foto: AP
Denne mand er mistænkt for at affyre skud mod en mand i en avis-lobby. Foto: AP

En menneskejagt er i fuld gang i Paris på denne mand, der er mistænkt for at affyre to skud i brystet på en mandlig fotografassistent på den franske avis Libération. Imens opfordres folk til at blive indendøre,. ifølge BBC.

Pistolmanden gik ind i lobbyen på avisen kort efter kl. 10 i formiddags og affyrede uden et ord to skud med et haglgevær eller en riffel mod den 27-årige mand, der havde første dag på jobbet. Han er, ifølge Libération, hårdt kvæstet.

Den formodede gerningsmand, der endnu ikke er blevet identificeret, blev fanget på overvågningskameraet, og der er nu en menneskejagt i gang for at finde ham. Den franske præsident François Hollande har meddelt, at han har givet ordre til at bruge 'alle tilgængelige midler' for at pågribe geringsmanden.

Se også: Fransk mand skudt i avislobby

Omkring to timer senere blev det bekræftet, at en mand havde affyret skud uden for banken Société Générales hovedkontoret ved La Défense umiddelbart efter skyderiet i avislobbyen. Ingen blev dog ramt, ifølge BBC.

Man mener, at det er den samme person, der står bag de to skudepisoder, og som senere kaprede en bil og tvang chaufføren til at køre ham til Champs-Elysées i det centrale Paris, ifølge Reuters.

Desuden mistænkes manden, ifølge BBC, også for at være identisk med den mand, der fredag morgen gik ind hos nyhedskanalen BFMTV og tømte kammeret på sin pistol - uden dog at ramme nogen.

- Næste gang vil jeg ikke ramme forbi, sagde han truende til en redaktør.

Manden er stadig på flugt og imens er Paris på den anden ende.

– Så længe denne her person går frit, og vi ikke kender hans motiv, så udgør han en trussel. Vi må handle hurtigt, sagde indenrigsminister Valls til journalister uden foran Libérations redaktion tidligere i dag.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere