Politi jager fortsat skydegal mand i Paris

Et af ofrene er fortsast i livsfare

Talstærke politistyrker er stadig på jagt efter den skydegale mand, som har spredt skræk og rædsel i Paris.

Lige nu holder politiet kortene tæt til kroppen. Det er begrænset, hvad der her til morgen er kommet ud til offentligheden om den omfattende jagt på galningen.

Manden er mistænkt for i går at have affyret to skud i brystet på en mandlig fotografassistent på den franske avis Liberation. Fotografen er fortsat i livsfare.

Fransk politi satte i aftes bevæbnede vagter ved alle større medieredaktioner i Paris.

Fodboldkamp i aften
Det franske fodboldlandshold spiller i aften kamp mod Ukraine i Paris. Det ventes, at politiet også her vil møde talstærkt op af frygt for, at gerningsmanden kan finde på at skyde løs på stadion.

Den formodede gerningsmand blev fanget på overvågningskameraet i Liberations reception. Billederne er for længst offentliggjort. Den franske præsident François Hollande har meddelt, at han har givet ordre til at bruge 'alle tilgængelige midler' for at pågribe geringsmanden.





Omkring to timer senere blev det bekræftet, at en mand havde affyret skud uden for banken Société Générales hovedkontoret ved La Défense umiddelbart efter skyderiet i avislobbyen.

Motivet ukendt
Man mener, at det er den samme person, der står bag de to skudepisoder, og som senere kaprede en bil og tvang chaufføren til at køre ham til Champs-Elysées i det centrale Paris, ifølge Reuters.

Desuden mistænkes manden også for at være identisk med den mand, der fredag morgen gik ind hos nyhedskanalen BFMTV og tømte kammeret på sin pistol - uden dog at ramme nogen.

Den eftersøgte mand har ikke afsløret, hvad der er motivet for hans gerninger.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere