Trafikdrab: Cyklen blev kastet ind i naboens have

En 13-årig dreng blev trafikdræbt på Hillerødvej ved Frederiksværk mandag aften - en nabo til ulykken fortæller, at bilen der kørte ind i den 13-årige nærmest var krøllet sammen

En 12-årig dreng blev dræbt af formodet spritbilist på Hillerødvej ved Frederiksværk mandag aften. Foto: Allan Andersen
En 12-årig dreng blev dræbt af formodet spritbilist på Hillerødvej ved Frederiksværk mandag aften. Foto: Allan Andersen

Overværede du ulykken - eller kender du noget til sagen? Så send os en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Politiet har en mistanke om, at det var en spritbilist, der kørte frontalt ind i en 13-årig dreng på cykel på Hillerødvej ved Frederiksværk mandag aften. Han blev dræbt på stedet.

En nabo til den forfærdelige trafikulykke kom hjem ti minutter efter ulykken skete, og fortæller til Ekstra Bladet, at ambulancefolk var i fuld gang med at forsøge at redde den 13-åriges liv, da han kom hjem mandag aften.

Se video på Local Eyes - klik her.

- Det er en mand, der kommer kørende ned af Hillerødvej. Jeg ved ikke, hvorfor han lige pludselig rykkede over i den anden side af vejen, og så rammer han altså en dreng på en cykel. Bilen var smadret fuldstændig. Nærmest krøllet sammen. Omstændighederne står hen i det uvisse, men politiet gik her det meste af aftenen og målte op og gjorde ved, siger Henrik Otto.

Cykel fløj 10-15 meter op i luften
- Drengen lå på en båre, da jeg kom og min nabo havde forsøgt at yde noget førstehjælp. Men de havde ikke kunnet gøre hverken fra eller til. For bilisten havde ramt så hårdt, at cyklen var fløjet 10-15 meter op i luften. Den var røget ind i min nabos have, siger Henrik Otto.

Han mener ikke, at bilisten har nået at registrere, hverken det ene eller det andet.

Se også: Bilist anholdt: Dreng dræbt i trafikulykke

- Nu skal jeg ikke udtale mig om, hvordan omstændighederne har været, men min kæreste var med mig hjemme, og hun gik rundt derude, og hun kunne konstatere, at bilisten stank som et værtshus. Jeg har gået og ryddet lidt op derude, siger Henrik Otto.

Han fortæller, at der gik Falck-folk og læger på stedet, men han ville ikke forstyrre.

- Det var et kaos. Jeg vidste på det tidspunkt ikke, hvor alvorlige tingene var. Det var der ikke rigtig nogle oplysninger om. Jeg kunne konstatere alle de materielle skader. Jeg havde en bil holdende udenfor, og havde fået smadret en tredjedel af mit hegn, og bilen holdt lige udenfor min have med bagenden i kørselsretningen, og så temmelig ramponeret ud. Jeg tror, han kom kørende med fuld fart, lyder det fra naboen til ulykken.

Politiet har anholdt den 43-årige mand på mistanke om spirituskørsel og taget en blodprøve.

Tidligere frakendt kørekortet
- Vi har sendt blodprøven til laboratoriet som en hastesag. Vi regner med at få svar på prøven senere i dag, siger vagtchef Henrik Rasmussen fra Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet og bekræfter, at manden tidligere har været taget for spirittuskørsel.

Til bt.dk fortæller vicepolitikommissær Bengt Due fra Nordsjællands Politi i Frederikssund, at bilisten tidligere er blevet dømt for spritkørsel, og hele tre gange har han af samme grund fået frakendt kørekortet.

Ulykken skete nord for Frederiksværk umiddelbart før rundkørslen ved Hundestedvej og Hillerødvej.

- Vi har snakket med føreren af bilen, men han talte noget usammenhængende. Vi kan intet konkludere endnu, men vi har anholdt manden på grund af mistanke om spirituskørsel, lød det efter ulykken i aftes fra politiet.

Den 43-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere i dag. Drengens pårørende er underrettet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere