Alexanders skoleleder: En smilende dreng

Enghaveskole i Frederiksværk har haft psykolog- og krisehjælp hele dagen

Alexander Pedersen beskrives som værende en afholdt og glad dreng (Foto: Linda Johansen)
Alexander Pedersen beskrives som værende en afholdt og glad dreng (Foto: Linda Johansen)

Alexander Pedersen blev 13 år. I aftes omkom han, efter at han blev kørt ned på Hillerødvej i Frederiksværk, da en 43-årig bilist krydsede sin kørebane og kørte ind i drengen på cykelstien.

- De fleste klasser har været oppe omkring ulykkesstedet for at lægge tegninger, breve og blomster, siger Ulla Skram, der er skoleleder på tre skoler i Frederiksværk - heriblandt Enghaveskolen, hvor Alexander Pedersen gik i 7. klasse.

Se også: Tårer ved ulykkesstedet: Her blev Alexander dræbt

- Han var en glad, lille skaterdreng. Han smilede og var meget afholdt, siger skolelederen.

Skolen har flaget på halv, og alle tre afdelinger af Frederiksværk Skole har afholdt et minut stilhed for Alexander.

Psykologer og krisehjælp
Ulla Skram underrettede alle medarbejdere på skolen i morges, og sammen med ledelsen har hun lagt en plan for, hvordan information skulle gives og til hvem. Selv fik hun meddelelsen om Alexanders dødsfald i går aftes.

Se også: 13-årig lå trafikdræbt: 'Det var desværre mig, der fandt ham'

- Vi har haft gang i vores kriseberedskab, og 7.b har haft to psykologer på besøg. De har haft forældre og lærere hos sig hele dagen og har også fået mad ind.

- Det er jo meget forskelligt, hvordan børn reagerer på sådan noget her, og derfor er vores lærere blev vejledt i, hvilke tegn de skal kigge efter og give hjælp til, siger Ulla Skram til Ekstra Bladet.

Enghaveskolen vil også deltage i bisættelsen, når den skal afholdes.

Se også: Trafikdrab: Cyklen blev kastet ind i naboens have

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere