Savnede Emil fundet

Sprang ned i springlagen fra jernbanebro

Den savnede 16-årige dreng Emil Kerff Michelsen fra Vallensbæk er blevet fundet og har det efter omstændighederne godt.

- Han sprang ned i et springlagen fra en bro og skal nu tjekkes på hospitalet og tilbydes yderligere behandling, siger vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, Kim Svenningsen. til Ekstra Bladet.

Se også: Politiet efterlyser selvmordstruet dreng

Emil forlod sit hjem i selvmordstruet tilstand tirsdag morgen, og politiet har ledt efter ham hele dagen.

Tirsdag aften blev han observeret på ydersiden af jernbanebroen hen over Vallensbæk Torvevej.

- Vi fik stoppet al togdrift på stedet, og brandvæsenet handlede hurtigt og fik bredt et springlagen ud, og det afbødede hans fald, da han valgte at hoppe ud fra broen, siger Kim Svenningsen til Ekstra Bladet.

Emil Kerff Michelsens nærmeste familie er underrettet om, at den 16-årige er fundet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere