To brødre tltalt for årelangt sexmisbrug af dreng

Retssagen mod brødrene, der kommer fra Esbjerg, er netop gået i gang

Retten i Esbjerg, hvor de to brødre nu sidder på anklagebænken (Foto:Google Maps)
Retten i Esbjerg, hvor de to brødre nu sidder på anklagebænken (Foto:Google Maps)

To brødre på 20 og 22 år sidder netop nu på anklagebænken i retten i Esbjerg. Her er de to mænd tiltalt for et årelangt og systematisk seksuelt misbrug af en dreng, da han både var under 12 og 15 år.

Anklagemyndigheden kræver de to idømt en fængselsstraf. De er tiltalt efter en særlig skærpende paragraf, der kan give op til tolv års ubetinget fængsel.

Begge brødre nægter sig skyldige.

Mange overgreb
I følge anklageskriftet er det seksuelle misbrug foregået i perioden 2006 til december 2012. De to brødre har i følge tiltalen udsat drengen, som de er i familie med, for både anale samlejer, oralsex og anden kønslig omgang.

Blandt andet fik drengen stukket en lommelygte op i anus.

Fængslet siden marts
I følge anklageskriftet er der tale om adskillige og gentagne overgreb. De har fundet sted i hjemmet i Esbjerg og under et ferieophold i Lalandia i Rødby.

De to brødre har siddet fængslet siden marts. Alle retsmøder har indtil nu været holdt for lukkede døre.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere