TV: Døvstumme betjente har stor succes

'Stilhedens Engle' er eksperter i at observere og overvåge. Og de bliver ikke distraheret af lyde

De kan ikke forklare dig, at du er anholdt, med mindre du kan tegnsprog. Til gengæld er de døvstumme betjente et effektivt våben mod kriminalitet i byen Oaxaca i Mexico.

- Vi holder øje med byen Oaxaca. Vi styrer overvågningsskærmene og holder udkig efter biltyve, finder dem og informerer politiet, så tyvene kan blive sat i fængsel,´ forklarer en døvstum politiansat.

De døvstumme betjente bliver kaldt ´Stilhedens Engle,´ og de mexicanske erfaringer viser, at de er langt mere observante og bedre til at overvåge, genkende folk og beskrive detaljer end deres ikke-døvstumme kolleger. Desuden kan de mundaflæse.

Ansat for et år siden
De 20 døvstumme betjente blev ansat for et år siden, og de udgør byens overvågningsafdeling. Modellen fungerer så godt, at det nu skal besluttes, om den skal kopieres i andre byer i Mexico, ligesom der har været flere udenlandske besøg, der overvejer at lade sig inspirere af ordningen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere