Efterlysning: Tvang drenge ind i gyde og røvede dem

Politiet efterlyser i dag fem unge mænd i alderen 16-20 år, der angiveligt begik groft gaderøveri i oktober

Politiet efterlyser geningsmænd efter groft overfald i København. (FOTO: POLITI).
Politiet efterlyser geningsmænd efter groft overfald i København. (FOTO: POLITI).

En nat i oktober blev fire 15-årige drenge udsat for et groft gaderøveri i indre København.

- Drengene står af en bus ved Vesterbrogade. De fem gerningsmænd tager så fat i dem og fører dem ned af en sidevej, hvor de bliver tvunget til at udlevere deres værdigenstande, siger politiassistent Karina Christensen ved Station City.

- De får at vide, at de skal hoste op, ellers får de tæsk.

Både de fire drenge og gerningsmændene steg på bussen ved Ålholm Station.

Meget groft overfald

Og allerede der fornemmede drengene, at der var fare på færde.

- Den ene af gerningsmændene spurgte, hvilke telefoner drengene havde, hvorefter de fem gerningsmænd talte højlydt på, hvad drengene tror, er arabisk, siger politiassistenten.

Overfaldet skete den 14. oktober 2013 ca. kl. 00.20 på Vesterbrogade ud for nr. 161, og politiet vil derfor gerne i kontakt med vidner der har set overfaldet, eller kender identiteten på de fem viste personer der mistænkes for at være gerningsmændene:

- Vi synes, overfaldet er så groft, at vi nu gerne vil have offentlighedens hjælp til at finde de her mænd.

Hvis du har set noget, eller kender en af de fem mænd, kan di kontakte Københavns politi på telefonnummer 114.

A: mand, ca. 20 år, ca. 185 cm høj, iført mørk jakke med grå hættetrøje under, Kappa bukser med Kappa logo langs siden af bukserne og mørke sko:

 

B: mand, 16-18 år, ca. 175 cm høj, iført sort Canada Goose jakke med pels på hætten:

 

C: mand, ca. 20 år, ca. 180 cm høj, iført brun North Face jakke med hætte uden pels og jeans samt mørke sko:

 

D: mand, ca. 20 år, ca. 180 cm høj, iført Peak dun jakke, Addidas jogging bukser med striber langs bukserne, hvids/sorte kondisko:

 

E: mand, 18-20 år, ca. 180 cm høj, iført sort cap med hvid skrift, blå/sort skovmandsjakke, mørke bukser og mørke sko:

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere