Skraldebilchauffør: Jeg var i chok

Chaufføren, der kørte den skraldebil, der dræbte en mand sidste år, ved ikke hvorfor bilen pludselig satte i gang

- Jeg var dybt chokeret. Jeg så alt blodet fra manden, der lå helt stille.

Sådan lød det i Københavns byret onsdag formiddag fra den chauffør, der kørte skraldebilen, der d. 29 august sidste år dræbte en amerikansk turist. Undersøgelser har efterfølgende vist, at den el-drevne skraldebil var slidt og ulovlig.

Turisten Carl Robinson fik kun 11 timer i Danmark, før han blev ramt af en el-drevet skraldebil og mistede livet. (Foto: Marius Nyheim) 112 - 5. feb. 2013 - kl. 20:59 Skraldebils-drabet: Kommune nægter uagtsomt manddrab



Se også: Politi: Skralde-ulykke var uagtsomt manddrab

Anklager Charlotte Møgelhøj vil have ansvaret for dødsulykken placeret hos chaufføren og Københavns Kommune og har krævet bødestraf til dem begge. De er tiltalt for uagtsomt manddrab og overtrædelse af færdselsloven. Begge nægter sig skyldige.

10 års erfaring
Chaufføren er af udenlandsk afstamning, er dansk gift og hans kone og datter samt andre familiemedlemmer var med i retten for at støtte ham. Han så meget nervøs ud, inden retsmødet startede.

Se også: København sagsøges efter turisttragedie

Han fortalte, at han har været ansat i Københavns Kommune som renovationsarbejder i 10 år og er blevet oplært i at køre de el-drevne biler. Den dag ulykken skete, var han på vej på sin sædvanlige rute ned af Strøget i København, hvor han skulle tømme skraldespande. Han stoppede foran legetøjsbutikken BR, stod ud af bilen for at tage den fyldte pose af skraldespanden og ville derefter hente en ny pose i bilen.

- Jeg åbner døren i førersiden og læner mig ind over sædet for at nå poserne, der ligger en mælkekasse på gulvet i den anden side. Pludselig begynder bilen at køre. Jeg mister fodfæstet og falder ud af bilen og lander på fortovet.

Startede af sig selv
Chaufføren kommer på benene igen og løber efter bilen, der i høj fart fortsætter ned mod Nytorv. Undervejs rammer bilen først en ældre asiatisk mand, derefter bliver den 63-årige krydstogtsturist Carl Robinson fanget under bilen.

- Jeg ved ikke hvad, der skete. Bilerne burde ikke kunne køre, når man ikke sidder på sædet. Jeg havde også trukket håndbremsen, er jeg sikker på, sagde han og fortsatte:

- Jeg har ikke hørt om, eller oplevet selv, at der skulle have været problemer med den slags biler før.

Carl Robindson bliver slæbt under bilen flere meter, indtil bilen kolliderer med et stentrin ved Danske Banks filial. Han er død på stedet. Chaufføren får sammen med et par vidner løftet bilen væk fra den døde mand.

- Det var helt forfærdeligt. jeg kunne slet ikke forstå, hvad der var sket.

Retsagen fortsætter i morgen og i slutningen af november. Der falder dom i starten af december.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere