Dødsbilistens familie i sorg: Hvorfor skulle en 13-årig dreng dø?

Står det til samleveren til den 43-årige dødsbilist, der tirsdag blev fængslet for uagtsomt manddrab, var det dødsbilisten, der havde mistet livet og ikke 13-årige Alexander

Hele dagen og aftenen var familie, venner og bekendte til Alexander Pedersen forbi ulykkesstedet for at lægge blomster, lys og hilsner til den dræbte 13-årige. (Foto: Linda Johansen)
Hele dagen og aftenen var familie, venner og bekendte til Alexander Pedersen forbi ulykkesstedet for at lægge blomster, lys og hilsner til den dræbte 13-årige. (Foto: Linda Johansen)

Det er ikke kun familien til den trafikdræbte Alexander Pedersen, der i disse dage bærer rundt på en stor sorg.

Også familien til den 43-årige dødsbilist, der tirsdag blev varetægtsfængslet frem til 16. december, er helt ødelagt efter den tragiske ulykke.

Se også: Minderne står i kø om Alexander

- Vi er i chok og har det ikke særlig godt, fortæller dødsbilistens 39-årige samlever, da Ekstra Bladet møder hende på familiens adresse i Frederiksværk.

Sammen har parret fire sønner på seks, otte, 16 og 18 år.

Se også: Gav søn skylden for dødsulykke

- Det er så synd for den familie, der har mistet deres søn. Hvorfor kunne det ikke have været ham, der var død, spørger den frustrerede kvinde.

Hun og børnene risikerer at skulle undvære den 43-årige i deres hverdag i op til otte år, fordi han ikke blot begik uagtsomt manddrab, men også var spirituspåvirket, mens han kørte.

Læs det store interview med dødsbilistens samlever her:

112 Dødsbilistens samlever: Hvorfor var det ikke ham, der døde?

Den 43-årige er to gange tidligere blevet dømt for spritkørsel og yderligere én gang for at køre uden kørekort.

Han skal sidde varetægtsfængslet indtil 16. december, hvor hans sag kommer for retten. Han erkendte allerede i grundlovsforhøret at have siddet bag rattet i dødsbilen, så det forventes, at sagen køres som en tilståelsessag.

 

Da han afgav sin forklaring i retten, begyndte han flere gange at græde. Særligt berørt var han, da anklageren spurgte, hvornår det gik op for ham, hvad der var sket.

– På Hillerød Hospital kom det lidt efter lidt til mig, og hele natten spurgte jeg vagterne: Har jeg slået nogen ihjel? Jeg var i tvivl, utrolig meget i tvivl, forklarede han.

Se også: 13-årig lå trafikdræbt: 'Det var desværre mig, der fandt ham'

Men vagterne måtte intet fortælle ham.

– Så det var først, da jeg fik lov at ringe hjem mandag morgen, at jeg fik det at vide. At jeg har slået en dreng ihjel, lød det grådkvalt fra den 43-årige, der var iført grå joggingbukser og en mintgrøn trøje med indtørret blod øverst på ryggen.

Se også: Tårer ved ulykkesstedet: Her blev Alexander dræbt

Gennem dagen i går mødte familie, venner og bekendte op på Hillerødvej, hvor ulykken skete, for at lægge blomster, lys og kort. Blandt andre Alexanders klassekammerater fra Enghaveskolen samt hans 11-årige lillesøster og flere nære familiemedlemmer var forbi.

Få overblikket over samtlige dødsulykker i trafikken ved at klikke på kortet herunder. Mangler der nogen? Så send en mail til stes@eb.dk

</p>

1 af 9 Hele dagen og aftenen var familie, venner og bekendte til Alexander Pedersen forbi ulykkesstedet for at lægge blomster, lys og hilsner til den dræbte 13-årige. (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 9 Hele dagen og aftenen var familie, venner og bekendte til Alexander Pedersen forbi ulykkesstedet for at lægge blomster, lys og hilsner til den dræbte 13-årige. (Foto: Kenneth Meyer)
3 af 9 Hele dagen og aftenen var familie, venner og bekendte til Alexander Pedersen forbi ulykkesstedet for at lægge blomster, lys og hilsner til den dræbte 13-årige. (Foto: Linda Johansen)
4 af 9 Hele dagen og aftenen var familie, venner og bekendte til Alexander Pedersen forbi ulykkesstedet for at lægge blomster, lys og hilsner til den dræbte 13-årige. (Foto: Linda Johansen)
5 af 9 
6 af 9 
7 af 9 Hele dagen og aftenen var familie, venner og bekendte til Alexander Pedersen forbi ulykkesstedet for at lægge blomster, lys og hilsner til den dræbte 13-årige. (Foto: Linda Johansen)
8 af 9 Alexander Pedersen blev kun 13 år. (Foto: Linda Johansen/Privatfoto)
9 af 9 Hele dagen og aftenen var familie, venner og bekendte til Alexander Pedersen forbi ulykkesstedet for at lægge blomster, lys og hilsner til den dræbte 13-årige. (Foto: Linda Johansen)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere