Avis-skyderi: Mistænkt kædes sammen med tre politidrab

Politiet har anholdt en mand efter skyderi på fransk avis. Han er tidligere dømt for sin rolle i stor drabssag

Den anholdte mand, som er mistænkt for at have affyret skud på en avisredaktion i Frankrig tidligere på ugen, kædes sammen med en større drabssag fra 1990'erne. Det siger kilder i fransk politi.

Se også: Mand pågrebet efter skyderi på avisredaktion i Paris

Abdelhakim Dekhar blev i 1998 idømt fire års fængsel for at have købt den pistol, som blev brugt ved drabene i 1994 i den franske hovedstad, Paris.

Se også: Skudattentat i Paris: Han jagtes på tredje døgn

Det var kæresteparret Florence Rey og Audry Maupin, som stod bag skyderiet, der fandt sted efter en større biljagt. Tre politimænd, en taxichauffør og Maupin mistede livet.

Fransk politi anholdt onsdag aften Abdelhakim Dekhar, som mistænkes for skudangrebet på avisen Liberation mandag formiddag. Han blev pågrebet i et køretøj i en parkeringskælder i pariserforstaden Bois-Colombes.

Se også: Fanget på overvågning: Menneskejagt på pistolmand

Siden en mand skød og sårede en fotografassistent på Liberation, har fransk politi gennemført en omfattende jagt og efterforskning.

Se også: Fransk mand skudt i avislobby

Tirsdag offentliggjorde fransk politi et billede af manden fra et overvågningskamera på en metrostation i Paris.

Manden affyrede skud med et 12-kalibers haglgevær på avisen Liberation. Myndighederne mener, at han derefter tog ud i den anden ende af byen til forretningskvarteret La Defence, hvor han affyrede adskillige skud foran et bankhovedkvarter.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere