Politi: Parken-chef dækker over Don Ø

Højtstående person i Parken dækker angiveligt over kursfusk

(Foto: Polfoto)
(Foto: Polfoto)

En nøglemedarbejder i underholdningskoncernen Parken er kommet i politiets søgelys for at dække over tidligere FCK-boss Flemming Østergaard.

I ly af de omfattende tiltaler for kursmanipulation mod Flemming Østergaard og hans tidligere højrehånd og direktør Jørgen Glistrup, har Bagmandspolitiet nemlig også rettet luppen mod en højtstående medarbejder i Parken.

Politiet mener nemlig, at den pågældende person dækker over Flemming Østergaard. Derfor har de valgt at tiltale ham.

- Det er vores klare opfattelse, at den pågældende medarbejder ligger inde med noget viden i sagen vedrørende de andre tiltaltes rolle i sagen. Men indtil videre har han ikke ønsket at dele ud af den viden, vi mener, han har, fortæller vicestatsadvokat Henrik Helmer Steen fra SØIK bedre kendt som Bagmandspolitiet.

Se også: Politiets mistanke: Don Ø hovedskurk i sag om kursfusk

Nøglemedarbejder
Der er nedlagt navneforbud i sagen mod den ansatte i Parken; men Ekstra Bladet erfarer, at der er tale om en nøglemedarbejder, der gennem en årrække har arbejdet i koncernen. Flere kilder har beskrevet, at den pågældende i mange år var en betroet ansat under Flemming Østergaard og en mand med stort kendskab til tal, og som qua sine mange år i koncernen på Østerbro har fået et indgående kendskab til en lang række ting i koncernen.

Se også: Politiet kræver millioner af Don Ø

Glistrups fravær
Netop derfor opfatter politiet også Parken-medarbejderen som en central person i sagen mod Flemming Østergaard.

Det skyldes blandt andet også, at Østergaard i en kort periode af 2008 gav en eller flere personer i Parken instrukser på, hvordan de skulle handle med aktier i direktør Jørgen Glistrups fravær.

Normalt var det nemlig altid Glistrup, der stod for at købe aktier; men han var sat ud af spillet en kort periode i efteråret 2008, hvor han skulle opereres.

Parken har tidligere udtalt, at man fortsat har tillid til den tiltalte medarbejder og afventer sagen mod ham, før man tager stilling til hans rolle i koncernen.

- Vi håndterede sagen på et møde i går aftes. Vores konklusion er, at tiltalen mod den pågældende person ikke skal medføre afskedigelse, fortalte Parken-formand John Dueholm til Børsen i sidste uge.

Se også: Don Ø tiltalt for kursmanipulation

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere