3,5 år bag tremmer til plejefar for sexmisbrug

Leder af et opholdssted sexmisbrugte pige

En 64-årig tidligere plejefar på opholdsstedet Elverkær ved Skanderborg er blevet idømt 3,5 års fængsel for at have misbrugt én pige seksuelt.

Han var også tiltalt for at have misbrugt fire andre børn, en pige og tre drenge, men landsretten i Viborg frikendte ham for disse forhold.

I foråret blev den 64-årige tidligere forstander idømt seks års fængsel for seksuelt misbrug af to piger i byretten.

Den nu dømte mand har hele tiden nægtet sig skyldig og ankede sagen til landsretten, der i dag alene fandt ham skyldig i at have misbrugt én pige og nedsatte straffen.

Manden var plejefar og leder af et opholdsstedet Elverkær nær Skanderborg i 20 år.

Her fandt misbruget af pigen, der i dag er 21 år gammel sted i en periode på syv år.

Ud over fængsel straffede byretten også den 64-årige ved at frakendte ham retten til at beskæftige sig med børn og unge, både professionelt og i fritiden. Desuden blev ham dømt til at betale de to piger erstatning på i alt 225.000 kroner.

Manden drev det socialpædagogiske opholdssted i omkring 20 år. Børnene på institutionen har oplevet omsorgssvigt i deres liv, og nogle af dem har endda tidligere oplevet seksuelle krænkelser.

Forstanderens misbrug har ifølge anklageskriftet stået på fra 1998 til 2010. Institutionen blev lukket i oktober 2010.

Sagen begyndte at rulle, da en i dag 21-årig pige i 2009 meldte den tidligere institutionsleder til politiet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere