Kvindelig cyklist dræbt i morgentrafikken

En kvindelig cyklist er tidlig torsdag morgen blevet trafikdræbt i København. En 41-årig mand er sigtet for uagtsomt manddrab, oplyser Københavns Politi

En kvindelig cyklist i 40'erne er tidligt torsdag morgen blevet dræbt i København. (Foto: Jonas Olufsen)
En kvindelig cyklist i 40'erne er tidligt torsdag morgen blevet dræbt i København. (Foto: Jonas Olufsen)

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms 1224 (Koster alm.sms-takst)

En kvindelig cyklist på 41 år er tidligt torsdag morgen blevet dræbt i København. En 41-årig mand er sigtet for uagtsomt manddrab, oplyser Københavns Politi.

Ulykken skete klokken 6.20 i krydset Vigerslevvej/Valby Langgade, hvor kvinden blev ramt af en sort Mercedes Vito. Hun blev slynget flere meter gennem luften og fik så voldsomme kvæstelser, at hun afgik ved døden.

- Det er helt forfærdeligt, at sådan noget kan ske. Folk kører simpelthen så stærkt lige her, så det overrasker mig ikke, at der er sket en dødsulykke, lyder det fra Ina Svendsen, der bor lige om hjørnet fra det sted, hvor ulykken skete.

- Vi har endnu ikke afhørt alle vidner, så jeg kan ikke sige ret meget endnu, men vi har en mistanke om, at varebilen er kørt over for rødt. Vi er dog stadig i tvivl om, hvem der begik fejlen. Ulykken skete, da kvinden ville dreje til venstre ad Vigerslevvej og i forbindelse med det sving, bliver hun ramt, siger vagtchef Jens Christiansen fra Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Bilinspektøren er ankommet til stedet, og politiet har rutinemæssigt taget en blodprøve af chaufføren, der var stærkt chokeret efter ulykken. Chaufføren vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af eftermiddagen.

Kvindens pårørende er underettet om ulykken.

1 af 2 (Foto fra Bing Maps)
2 af 2 En kvindelig cyklist i 40'erne er tidligt torsdag morgen blevet dræbt i København. (Foto: Jonas Olufsen)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere