Politiet: Drab på 20-årig ligner en familietragedie

En 20-årig kvinde blev fundet skudt på gulvet i en lejlighed på fjerde sal i Aarhus torsdag aften

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup

Drabet på en tyve-årig kvinde i Aarhus torsdag aften ligner en familietragedie. Det fortæller vicepolitiinspektør Claus Danø fra Østjyllands Politi.

I alt tre personer er anholdt i sagen.

 

Tidligt i morges var politiet stadig tavse om selve motivet og optakten til den blodige nedskydning.

- Vi udtaler os først senere i dag, oplyser vagtchefen hos Østjyllands Politi.

Lå på gulvet
Politiet fik anmeldelsen kl. 18.40 via 112.

Kvinden var blevet skudt og lå på gulvet, da politi og ambulancefolk ankom til stedet. Men selvom de forsøgte at redde hendes liv, var det forgæves.

Vicepolitiinspektøren fortæller, at der er tale om en dansk familie, og at der intet banderelateret ligger bag drabet, der skete i en lejlighed på fjerde sal på Bispehavevej i Aarhus V.

Se også: Kvinde dræbt af skud

Han fortæller, at tre personer er blevet anholdt. Det drejer sig om en mand på 21 år og to kvinder på henholdsvis 33 og 55 år.

I hvert fald den dræbte, den unge mand og den ældste af kvinderne er kendt af politiet i forvejen.

Teknikere havde travlt
Claus Danø ønskede i aftes ikke at oplyse den nærmere relation mellem den dræbte og de anholdt, eller hvilken type våben den blot 20-årige er blevet skudt med, ligesom han heller ikke på nuværende tidspunkt ønsker at fortælle om antallet af skud.

Retsmedicinere og teknikere arbejdede til sent ud på aftenenen på gerningsstedet. Senere blev liget af den 20-årige kørt væk fra lejligheden.

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller mms/sms til 1224 (Koster alm.sms-takst)

1 af 2 
2 af 2 Foto: Claus Bonnerup
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere