Tiltale: Ville tæve kæreste til abort

En 25-årig mand er tiltalt for at have fremtvunget en abort på moderen til sit barn

Kvinden blev mishandlet ved en boldbane på Ørestads Bouldevard. (Foto:Googlemaps)
Kvinden blev mishandlet ved en boldbane på Ørestads Bouldevard. (Foto:Googlemaps)

En ung gravid kvinde gennemlevede formentlig sit livs mareridt, da hun om aftenen den 9. september blev revet hårdt i armen og skubbet ind på en boldbane ved Ørestads Boulevard.

Ifølge anklageskriftet havde den 25-årige mand, der er far til barnet, til hensigt at fremtvinge en abort på kvinden. Klokken var omkring 21.00 om aftenen den 9.september, da han væltede hende ned på jorden, trampede og sparkede hende i maven og bed hende i låret.

Grov mishandling
Mishandlingen af den unge kvinde fortsatte med, at den 25-årige satte sig ovenpå hende og gav hende flere slag i maven og i ansigtet. Han placerede sit knæ på hendes hals, så hun ikke kunne få luft og stak desuden flere genstande op i hendes underliv.

Den 25-årige har erkendt, at han har slået den gravide kvinde og at have sparket hende enkelte gange på benet.

Retsagen starter fredag formiddag i Københavns Byret.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere