Motorvejsuheld gav kødannelse

Bugseringskøretøj 'tabte' bil fra ladet. Den ramte autoværnet og endte i den modsatte kørselsretning

I eftermiddag skete et af de mere spetakulære uheld på Køge Bugt Motorvejen.

Heldigvis uden personskade.

- Vi fik, klokken 13.28, meldingen om at et køretøj, der havde en personbil på ladet, af ukendte årsager ramte autoværnet. Bilen røg over i den modsatte kørselsretning, siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Biltransporten kørte i nordlig retning, men bilen på ladet endte i tredje vognbane i sydgående retning.

- Heldigvis blev den ikke ramt af andre biler, siger vagtchefen.

På grund af uheldet og det ødelagte autoværn er den yderste vognbane i begge retninger spærret indtil man har fået foretaget reparation.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet, så er der stadig en del køkørsel i begge retninger.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere