Alexanders begravelse: Alle græd

13-årige Alexander Pedersen, der blev dræbt af en spritbilist mandag aften, blev begravet i dag

Alexanders kiste på vej mod gravstedet. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Alexanders kiste på vej mod gravstedet. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Alexander Pedersen nåede kun at blive 13 år. I dag klokken 10. var der begravelse i Vinderød Kirke i Frederiksværk.

Alexanders kiste var beklædt med røde roser og kom ud af kirken som var fuld af pårørende, kammerater og klassekammerater. Alle græd.

Drengens mormor sagde til Ekstra Bladet, at skolen har været helt fantastisk igennem den sørgelige hændelse.

Alexander blev dræbt af en spritbilist på Hillerødvejen ved Frederiksværk mandag aften, da han var på vej hjem til netop sin mormor på cykel.

Se også: Havde intet lært: Dødsbilist dræbte Alexander tæt på gammelt ulykkessted



Se også: Alexanders mor: Hans død skal ikke være forgæves

Alexander var stor Rasmus Seebach-fan og i kirken blev Seebachs sang 'Nangijala' afspillet under ceremonien. 'Nangijala' er titlen på eventyrlandet i Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte.

Kim Larsens 'Om lidt bliver her stille' blev også afspillet i kirken. Der var omkring 300-400 mennesker ved begravelsen.

Faren fortæller til BT, at han har frygtet den her dag siden ulykken skete.

- Det bliver den hårdeste dag. Omvendt så bliver det måske muligt for os at sætte et form for punktum. Ikke at vi kommer over det, for det gør vi aldrig. Men måske det for alvor vil gå op for mig, at han ikke er her længere, siger faderen Lars Kern Rokatis til BT.

Han er skilt fra Alexanders mor og bor i Hillerød.

112 Dødsbilistens samlever: Hvorfor var det ikke ham, der døde?

Alexander Pedersen var ikke kun højt elsket af sine forældre, sine bonusforældre og sine søskende. Han var også en god kammerat og en vellidt elev i 7.B på Enghave Skole, hvor de pårørende og kammeraterne mødes efter begravelsen.

1 af 5 Alexanders kiste på vej ud af kirken med et stort følge. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
2 af 5 Omkring 100 mennesker stod udenfor Vinderød Kirke i Frederiksværk til Alexanders begravelse. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
3 af 5 Folk er strømmet til Alexander Pedersens begravelse i Vinderød Kirke i Frederiksværk. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen.)
4 af 5 Alexander Pedersen blev den 18. november offer for en spritbilist. I dag skal han begraves i Vinderød Kirke i Frederiksværk. (Privatfoto)
5 af 5 Alexanders kiste på vej mod gravstedet. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere