Mand fængslet for at stikke sin kæreste ned med kniv

49-årig kvinde er udenfor livsfare, efter at hun blev stukket med kniv. Hendes kæreste sigtes for drabsforsøg

En 64-årig mand er ved et grundlovsforhør i Retten i Aarhus blevet fængslet i fire uger, efter at han fredag aften stak sin kæreste i maven med en kniv i deres lejlighed i det nordlige Aarhus.

- Der er tale om husspektakler, der udvikler sig og ender med, at han stikker hende med en køkkenkniv, fortæller Tommy Byrial Jørgensen, der er vagtchef ved Østjyllands Politi, til Ritzau.

- Efter knivstikkeriet ringer manden selv til 112, fortsætter han.

Den 49-årige kvinde er lørdag udenfor livsfare.

I grundlovsforhøret erkendte den 64-årige mand sig skyldig, og han kærede ikke fængslingen til landsretten.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere