Lærer lokkede elev til sex via Facebook

33-årig britisk lærer er fradømt retten til at undervise i to år. Myndighederne mener, det er bevist at hun brugte frække 'selfies' til at lokke 16-årig dreng

Clare Horton  (Facebook)
Clare Horton (Facebook)

Clare Horton må ikke undervise i de kommende to år.

Den 33-årige britiske lærer har, ifølge afgørelsen, benyttet frække billeder af sig selv til at lokke en 16-årig elev til sex.

På selvportrætter - såkaldte 'selfies' - har hun vist sig selv ganske nedringet, skriver Daily Mail.

Læreren nægter alt og siger at hun - under en bitter skilsmisse - havde brug for nye venskaber, for nogen at tale med.

Drengen, hvis navn ikke er offentliggjort, var en blandt flere teenagere som den 33-årige sendte billeder og beskeder til.

En dag tog hun ham med i sin bil til sit hjem i Newport, South Wales.

Den 33-årige har arbejdet på Fitzalan High School i Leckwith, Cardiff, i ti år og er mor til to mindre børn.

Rygter på skolen gjorde, at læreren var nødt til - efter to ugers sygemelding - at give en forklaring til skolelederen, Catherine Bradshaw.

Her sagde hun, at hun havde 'sovet med den 16-årige', hvilket betød at sagen blev meldt til politiet, de sociale- og skolemyndighederne.

Anklagemyndigheden henlagde politisagen.

Læreren forklarede, at den 16-årige var faldet i søvn på hendes sofa og hun havde lagt sig ved siden af ham. 'Vi havde ikke sex', forklarede hun.

Under behandlingen i en diciplinær høring sagde hun bl.a., 'jeg var følelsesmæssigt i en hård tid og samleje var det sidste jeg tænkte på' samt 'jeg havde brug for venner, for nogen at tale med, på grund af situationen i hjemmet'.

- Den 16-årige fik mig til at føle mig bedre tilpas, jeg kunne tale med ham, forklarede en grådkvalt Clare Horton.

Hun kunne dog godt se, at det ikke var rigtigt, hvad hun havde gjort: 'Jeg havde det dårligt mentalt og skammede mig'.

Den 16-årige elev havde forklaret politiet, at han havde sex med læreren, men at han ikke ønskede en retssag på grund af sin 'strenge religiøse tro'.

Den diciplinære afgørelse går egentlig på, at hun fratages retten til at undervise på ubestemt tid. Grænsen på de foreløbig to år kom efter hun selv havde oplyst, at indtil den tid er gået vil hun ikke søge om at få retten igen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere