Politiet: Det er nu du skal passe på de glatte veje

Selv ved 2-4 varmegrader kan vejene være spejlblanke

Der sker mange ulykker hvert år på grund af det glatte føre. Her kunne manfaktisk tydeligt se sneen. Det går ofte galt netop i overgangsfasen mellemefterår og rigtig vinter, fordi vejene stadig er sorte og alligevel spejlblanke.(Arkivfoto: Finn Frandsen)
Der sker mange ulykker hvert år på grund af det glatte føre. Her kunne manfaktisk tydeligt se sneen. Det går ofte galt netop i overgangsfasen mellemefterår og rigtig vinter, fordi vejene stadig er sorte og alligevel spejlblanke.(Arkivfoto: Finn Frandsen)

Du kender situationen om morgenen:

Hurtigt ud af kassen. Ind med en kop kaffe, ud i bilen og af sted på arbejdet i huj og hast. Men netop nu i overgangsperioden mellem efterår og regulær vinter, er der i følge politiet rigtig god grund til at ændre adfærd.

- Det er nu, at rigtig mange bilister bliver involveret i uheld og alvorlige ulykker på grund af det glatte føre. Folk har endnu ikke vænnet sig til at stå lidt tidligere op. De bliver også snydt af, at vejene er glatte, selv om der faktisk er plusgrader, lyder det fra vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Kører alt for stærkt
I følge vagtchefen er det desværre et årligt tilbagevendende problem, at bilisterne står for sent op og kører alt for stærkt på arbejde.

- Det er virkelig nødvendigt at minde bilisterne om det år efter år. Typisk kommer folk ud til bilen. Så er ruderne tilisede. Dermed bliver folk forsinkede. Og for ikke at komme for sent på arbejde, så forsøger de at hente tiden ind ved at køre lidt stærkere, fastslår Karsten Højrup Kristensen.

De første glatføreuheld er allerede sket - dog ingen med alvorlige kvæstelser eller dødelig udgang.

Isglat trods plusgrader
Selv om termometeret viser helt op til to-fire plusgrader, så kan vejen faktisk stadig være isglat.

- Pludselig er det glat på trods af den høje temperatur. Vejen kan faktisk være sort og alligevel spejlblank, så der er grund til at passe på, lyder det advarende fra vagtchefen.

- Jeg kender ikke statistikken. Men det er min klare fornemmelse, at mange af glatfører-uheldene faktisk sker på de mindre veje. Her er måske ikke saltet og folk føler, at der er plads til at køre lidt ekstra stærkt. Det er jo også typisk på de mindre veje, hvor folk er på vej til bageren, at de ikke tager sikkerhedsselen på.

Og så går det i øvrigt også galt på steder, hvor bilisterne skal stoppe eller ændre retning.

Bedre bremseevne
- Det er for eksempel i lyskryds, hvor bilen pludselig fortsætter lige ud, selv om man skulle have holdt tilbage for rødt eller være dreje

Karsten Højrup Kristensen opfordrer de bilister, som endnu ikke har fået monteret vinterdæk, til at få det gjort omgående

- De betyder en stor forskel og har en langt bedre bremseevne, når temperaturerne når ned på de 5-6 minusgrader.



Har du været involveret i et glatføreuheld eller en alvorlig ulykke på grund af det glatte føre? Mail til os og fortæl din historie. Det kan være, at andre bilister kan lære noget af din fortælling. Du må gerne vedhæfte et billede fra uheldet, hvis du har taget et.

Mail til 1224@eb.dk





Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere