Lastbil rev elmaster ned

Ledninger og to elmaster blev revet ned, da en lastbil med kran var lidt for høj

Det kneb med øjemålet, da en lastbilchauffør kørte under nogle el-ledninger på Fredericiavej ud for nummer 57 i Helsingør.

Lastbilen med kran viste sig at være for høj og rev derfor nogle ledninger og to master ned, fortæller vagtchefen hos Nordsjællands Politi, Hans Gosvig, til Ekstra Bladet.

Ingen kom dog umiddelbart til skade ved uheldet, som skete søndag formiddag omkring kl. 10.00.

Uheldet har skabt problemer med stømforsyningen, og det er eksperter nu i gang med at undersøge.

- Jeg ved ikke, hvor voldsomt det er, siger vagtchefen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere