Farligt vintervejr: 13 døde i USA

Et kraftigt uvejr bevæger sig over USA. Regn og sne har allerede kostet 13 livet

Isglatte veje og oversvømmelser har kostet 13 mennesker livet i USA. (FOTO: AP)
Isglatte veje og oversvømmelser har kostet 13 mennesker livet i USA. (FOTO: AP)

I løbet af den sidste uge har voldsomt uvejr ramt flere stater i USA med dødelig kraft.

Oversvømmelser og isglatte veje har kostet 13 mennesker livet i staterne Oklahoma, Texas, Californien, New Mexico og Arizona.

Fire døde i trafikulykker i både Oklahoma og Texas.

I Texas er 11.000 stadig uden strøm, skriver NBC News.

Ikke slut endnu
I Californien blev en mand dræbt, da en el-ledning faldt ned, en anden fik et træ ned over sig, mens en tredje døde i trafikken.

En fireårig pige blev dræbt i en trafikulykke i New Mexico.

Voldsomme oversvømmelser kostede en mand livet i Arizona.

Det er dog ikke slut med stormen, der nu bevæger sig mod nordøst.

Ud over de tragiske dødsfald truer vejrsystemet også med at skabe rejsekaos for omkring 43 millioner amerikanere, der skal besøge familien i forbindelse med Thanksgiving.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere