Nu afgøres skyldsspørgsmålet i sagen mod 'Tunnelmanden'

I dag afgør Retten på Frederiksberg skyldspørgsmålet i retssagen mod 'Tunnelmanden'

Det var i området omkring denne gangtunnel i det nordvestlige København, at 'Tunnelmanden' jagede sine ofre.(Foto: Rasmus Flindt)
Det var i området omkring denne gangtunnel i det nordvestlige København, at 'Tunnelmanden' jagede sine ofre.(Foto: Rasmus Flindt)

Anklageskriftet er nok så alvorligt - ikke mindre end tolv punkter om sexoverfald og røverier skal den 41-årige, der i medierne er omtalt som 'Tunnelmanden', have begået.

Alt sammen indenfor et snævert afgrænset område ved en øde beliggende gangtunnel under Høje Gladsaxe Vej i Københavns nordvestlige udkant.

Se også: Offer for tunnelmanden: - Jeg tænkte bare på at overleve

Efter ofres og vidners forklaringer - samt teknisk bevisførsel - skal Retten på Frederiksberg i dag klokken 13 afsige kendelse om skyld i retssagen.

Selv om det efterfølgende har været svært for ofrene visuelt at kunne identificere overfaldsmanden, så taler de tekniske beviser deres klare sprog - på flere af ofrene fandtes der efterfølgende dna, der med højest opnåelig sikkerhed indenfor dansk retsgenetik hidrører fra den tiltalte.

Se også: Sådan bruges dna i dansk retsgenetik og Se også: Tunnelmand-forsvarer: Dna må tages med et gran salt

Den tiltalte fastholder sin uskyld:

- Der må være en, der har samme dna som mig derude, har han forklaret under retssagen.

Se også: Tunnelmandens særlige kendetegn: Kyssede ofre

I følge anklageskriftet skete det første overfald - en fuldbyrdet voldtægt - tidligt om morgenen 30. oktober 2009. Politiet fandt ingen relevante spor ved gerningsstedet. Men politihundene fandt lidt fært. Efter afhøring blev offeret kørt til Retsmedicinsk Institut under Københavns Universitet.

- Dels for at dokumentere skader, men også sikre dna. Og på offeret blev der lokaliseret dna, der med højest opnåelig sikkerhed, stammer fra den tiltalte, forklarede anklageren.

Se også: Hun var tunnelmandens første offer

- Jeg har ikke noget med det at gøre, jeg kan ikke huske noget fra den tid. Jeg har slet, slet ikke noget med det at gøre. Jeg har ikke noget med det at gøre. Jeg har kone og barn. Ifølge min religion må man ikke gøre sådan noget, svarede den tiltalte 41-årige.

- Forstås det sådan, at det er forbudt ifølge koranen, spurgte anklager.

- Ja. Jeg har ikke noget med det at gøre, sagde tiltalte igen.

Siden fulgte det slag i slag med flere overfald i området ved gangtunnelen.

Først i fjor kom politiet på sporet af den nu tiltalte. Det skete ved et trafikuheld 31. oktober 2012, hvor en bil havde påkørt en asfaltmaskine. Ikke langt fra ulykkesstedet fandt politiet en taske og et dykkerbevis, der tilhørte en kvinde, der tidligere samme morgen var blevet frarøvet sin taske i området ved gangtunnelen under Høje Gladsaxe Vej.

Under retssagen kom det frem, at politiet formentlig ved hele to lejligheder kunne have anholdt den tiltalte - det skriver BT.

Se også: Politiet lod formodet Tunnelmand slippe - to gange

Allerede efter det andet overfald var manden til afhøring hos politiet, fordi et af ofrenes mobiltelefon kunne spores til ham, men det førte ikke til andet end en snak.

I november 2011 tilkaldte et andet af Tunnelmandens ofre politiet, efter hun sammen med sin mand havde spottet en mand, hun genkendte som overfaldsmanden. Parret foretog en civil anholdelse af den 41-årige, men da betjentene nåede frem, førte det ikke til nogen reel anholdelse.

Politiet troede nemlig mandens forklaring om, at han intet havde med sagen at gøre. De tog dog et foto af manden, som blev civilt anholdt ganske tæt på gerningsstedet.

Den polske kvinde var den 6. i rækken af kvinder, som var blevet overfaldet, røvet eller seksuelt misbrugt i tunnelen under Høje Gladsaxevej.

1 af 2 Den 41-årige med marokkanske rødder er tiltalt for en række grove sexoverfald.(Tegning: Jørgen Bitsch)
2 af 2 Det var i området omkring denne gangtunnel i det nordvestlige København, at 'Tunnelmanden' jagede sine ofre.(Foto: Rasmus Flindt)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere