16-årig dræbt i crosserulykke: Bror i koma

I går døde en 16-årig dreng i en tragisk crosser-ulykke, hvor han kørte frontalt sammen med sin 14-årige bror. Den yngste bror blev bragt på hospitalet og svævede mellem liv og død, men meldes nu uden for livsfare

Den tragiske ulykke skete i nærheden af den jyske by Struer. (Foto: Google Maps).
Den tragiske ulykke skete i nærheden af den jyske by Struer. (Foto: Google Maps).

Overværede du ulykken - eller kender du noget til sagen? Så send os en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

I går blev en 16-årig dreng dræbt i en tragisk crosser-ulykke, da han kørte frontalt sammen med sin lillebror.

Den 14-årige dreng, der siden i går har kæmpet for sit liv, blev ved midnatstid erklæret uden for livsfare.

Se også: 13-årig dreng dræbt i motocross-ulykke

- Jeg snakkede med neurologisk afdeling på Århus Kommunehospital lidt over midnat. De sagde, at drengen er stabil, men har flere alvorlige kvæstelser, så de har lagt ham i kunstig koma, og han skal så opereres for flere af sine kvæstelser i løbet af onsdagen, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi James Olsen til Ekstra Bladet.

Ulykken skete i nærheden af den jyske by Struer. Vagtchefen vil ikke komme det nærmere, da der stadig er familiemedlemmer, der ikke er underrettet.

Kørte frontalt sammen
- Det er for tidligt at udtale sig om det præcise omfang af skaderne, før han er blevet opereret, men han har i hvert fald flere knoglebrud, indre kvæstelser i kroppen og blødninger i hovedet.

Den tragiske ulykke skete på en privat mark, hvor de to drenge kørte henholdsvis på en crossmaskine og et såkaldt atv-køretøj - et firhjulet, terrængående køretøj.

Se også: To brødre i ulykke: en dræbt og en kvæstet

- De kører frontalt sammen på en bakketop. Det er meget kuperet terræn derude, så de kan ikke se hinanden, når de kommer ræsende fra hver sin side, siger vagtchefen.

Det er bare tre dage siden, at en kun 13-årig dreng omkom ved en crossulykke på en motorbane på Fyn. Denne ulykke blev overværet af drengens stærkt rystede far

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere