Politiet efterlyser kvindelig kondiløber

Fyns Politi efterlyser kvindelig kondiløber til sag om voldtægt og voldtægtsforsøg

Fyns Politi efterlyser en ca. 20-årig kvinde i forbindelse med en sag om en voldtægt og to voldtægtsforsøg.

Den nu sigtede mand i sagen har forklaret, at han skubbede en kvindelig kondiløber omkuld omkring årsskiftet 2011/2012 på Ryttervej i Svendborg, men overfaldet er aldrig blevet anmeldt, oplyser politiet.

Fyns Politi anholdt den 31. oktober 2013 en 19-årig mand fra Svendborg og sigtede ham for voldtægt forøvet mod en 18-årig pige fra Svendborg som den 28. marts 2012 var ude for at lufte hund på en sti i skoven ved Skovsbovej i Svendborg.

Han blev efterfølgende varetægtsfængslet ved Retten i Svendborg.

Den sigtede har under afhøring erkendt, at han en eftermiddag omkring årsskiftet 2011/2012 i vejrabatten på Ryttervej i Svendborg ud for en lille sø og umiddelbart nord for Johannes Jørgensens Vej også skubbede en kvindelig kondiløber omkuld.

Pigen kom løbende fra Wandalsvej i nordlig retning til Ryttervej, hvor manden skubbede hende omkuld i et buskads og tog kortvarigt fat i hendes arme i voldtægtshensigt.

Han undskyldte efterfølgende sin handling og forlod stedet.

Hændelsen er ikke blevet anmeldt, og Fyns Politi vil derfor gerne kontaktes af pigen, som måske kan genkende sig selv ud fra beskrivelsen.

Kvinden beskrives som ca. 20 år, alm. af bygning, 170- 180 cm høj og iført rød dragt.

Manden er ud over voldtægt yderligere sigtet for 2 voldtægtsforsøg forøvet i Svendborg i samme område henholdsvis den 7. januar 2012 og den 24. maj 2012.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere