Kender du disse voldsmænd?

Overfaldt mand i København

Disse to mænd overfaldt en sagesløs forbipasserende i Vestergade den 16. oktober klokken 02.50 om natten. (Politifoto)
Disse to mænd overfaldt en sagesløs forbipasserende i Vestergade den 16. oktober klokken 02.50 om natten. (Politifoto)

Københavns Politi beder offentligheden om hjælp til at finde to mænd, der tilsyneladende umotiveret overfaldt en mand i Vestergade i København klokken 02.50 om natten den 16. ktober.

Offeret kom gående ad Vestergade i retning mod Rådhuspladsen, da de to pludselig slog og sparkede offeret. Den ene gerningsmand slog offeret flere gange, mens den anden sparkede offeret.

- Vold i nattelivet er noget, som vi tager meget alvorligt, og da det ikke er lykkes os at finde frem til identiteten på gerningsmændene uden en offentliggørelse af fotos af mændene, beder vi nu borgerne om hjælp udtaler politiassistent Anders Henrik Frederiksen fra Station City.

De to gerningsmænd beskrives som:

- A: Mand, dansk, 20-25 år, ca. 180 cm, brunt hår, lys i huden, slank/alm. af bygning, iført sort jakke m. logo på v. bryst, grå trøje med skrift på bryst, mørke jeans, grå Converse sko m. hvid snude.

- B: Mand, dansk, 20-25 år, ca. 180 cm, kort mørkt hår, lys i huden, slank/alm. af bygning, iført grøn jakke, blå trøje med hvid påskrift, lyse jeans og lysegrå Converse sko m. hvid snude.

Hvis du har oplysninger i sagen, kontakt da Københavns Politi på telefon 114.

1 af 3 Denne gerningsmand slog offeret flere gange. (Foto: Politifoto)
2 af 3 Denne mand sparkede offeret. (Foto: Politifoto)
3 af 3 Disse to mænd overfaldt en sagesløs forbipasserende i Vestergade den 16. oktober klokken 02.50 om natten. (Politifoto)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere