Fører af varevogn død

Uvist hvorfor mandlig fører af varevogn døde

En mandlig fører af en varevogn er død onsdag formiddag i Snertinge ved Kalundborg.

- Han har været involveret i et solouheld på Vesterbjergvej og er afgået ved døden. Om han er død af et ildebefindende eller på grund af ulykken er endnu uvist. Vi skal tale med hans egen læge, for at høre om han havde nogen sundhedsmæssige problemer, siger kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard, til Ekstra Bladet.

Manden blev lagt ind i en tilkaldt ambulance, efter at han var taget ud af varevognen.

Han ramte autoværnet i sin egen køreretning og bilen blev bragt til standsning op af stakittet ind til en villahave.

De pårørende er endnu ikke underrettet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere