En anholdt for overfald på Danny Abdalla

21-årig anholdt for knivstikkeri - motivet menes at bunde strid om narko

Bandefiguren Danny Abdalla blev overfaldet og knivstukket mandag aften.(Foto. Jesper Mortensen)
Bandefiguren Danny Abdalla blev overfaldet og knivstukket mandag aften.(Foto. Jesper Mortensen)

Politiet har i dag anholdt en 21-årg mand, som sigtes for deltagelse i knivoverfaldet på bandefiguren Danny Abdalla, der er statsløs palestinenser og lever på tålt ophold. Overfaldet skete mandag aften omkring kl. 19.40.

Se også: Bandeleder i livsfare efter knivstikkeri

- Det er korrekt. Vi har anholdt en mand fra Nørrebro. Han fremstilles i morgen i grundlovsforhør, der begæres holdt for lukkede døre, siger Knud Hvass, efterforskningsleder, Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

- Vi formoder, at motivet er uenighed i forbindelse med narko, siger Hvass.

Politiet forventer yderligere anholdelser i sagen.

Den 21-årige, der er anholdt i sagen, er ikke direkte banderelateret.

Offeret, Danny Abdalla, befinder sig på Rigshospitalet, hvor han er under politibeskyttelse.

I forbindelse med overfaldet, hvor Abdalla blev ramt i benet og maven med adskillige knivstik, har han været på operationsbordet.

Hans tilstand beskrives som stabil, ligesom han er ved fuld bevidsthed.

Overfaldet skete på Nørrebro, hvor Danny Abdalla holdt i sin bil. Her kørte en ældre sort Ford om til bilen, hvor to mænd steg ud og efterfølgende overfaldt Danny Abdalla.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere