Dolket ihjel, da hun ville redde syge

Sygeplejerske fik heltedød - trådte op mod knivgalning på amerikansk hospital

22-årige  Kyron Templetons motiv til det blodige knivoverfald er ikke klarlagt. (Foto: AP/Longview Police Dept.)
22-årige Kyron Templetons motiv til det blodige knivoverfald er ikke klarlagt. (Foto: AP/Longview Police Dept.)

- Jeg er ramt. Han fik mig.

Sådan lød nogle af de sidste ord fra sygeplejersken Gail Sandidge, da hun tirsdag forsøgte at beskytte sine patienter mod en gal knivmand på et hospital i Texas.

Et vidne, Jana Jackson, så overfaldet og siger, at den angrebne sygeplejerske havde blod over hele uniformen, skriver CNN.

Ikke til at redde
Selv om Gail Sandidge arbejdede på en kirurgisk afdeling og derfor kunne få hurtig hjælp, stod hendes liv ikke til at redde. Få timer senere måtte hun erklæres død.

Gerningsmanden blev anholdt kort efter på en gade tæt ved hospitalet Good Shepherd Surgical Center i Longview, 180 km øst for Dallas.

Den 22-årige Kyron Templeton angreb både besøgende og ansatte på hospitalet.

Vild i øjnene
- Han havde et fast greb om kniven og så vild ud i øjnene, siger vidnet Chad Jackson.

I nat havde det lokale politi endnu ikke klarlagt hans motiv, men ifølge den lokale tv-station KLTV løb den desperate mand rundt på gangene tidligt om morgenen, mens han råbte:

- I skal ikke slå min mor ihjel, I skal ikke slå min mor ihjel.

I stedet dræbte han sygeplejersken, der har arbejdet på hospitalet i næsten 20 år. Fire andre blev såret af knivstiv, og en af dem blev i første omgang meldt i kritisk tilstand.

Søndagsskolelærer og fodboldfan
- Sygeplejersker beskytter andre. Det ligger i deres natur. Og Gail passede på profilen, siger hospitalets direktør Steve Altmiler i sine mindeord.

Den dræbte kvinde var søndagsskolelærer for børn i sit kvarter, fan af fodboldholdet Baylor Bears samt mor og bedstemor.

1 af 2 Den dræbte sygeplejerske Gail Sandidge var mor og mormor. (Privatfoto)
2 af 2 22-årige Kyron Templetons motiv til det blodige knivoverfald er ikke klarlagt. (Foto: AP/Longview Police Dept.)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere