TV: Mand nær brændt levende - reddet af betjent

Det var kun fordi en amerikansk betjent handlede hurtigt og effektivt, at en 61-årig mand overlevede en brandulykke i sin bil

En amerikansk mand var nær blevet brændt levende, da hans pickup-truck af uvisse årsager udbrød i flammer i New Jersey. Heldigvis kom en heltemodig betjent ham til undsætning.

Politimanden Scott Krissinger farede ud af sin patruljevogn, og fik den bevidstløse mand flået ud af køretøjet, som var fyldt af røg.

Optagelser viser, at det ikke var en helt ufarlig bedrift, Krissinger var ude i.

- Han er på alle tænkelige måder en helt, lyder de lovprisende ord fra betjentens chef, Rob Sheehan.

Da den bevidstløse mand var blevet bragt i sikkerhed på vejen, løb betjenten tilbage til den brændende bil, for at tjekke om der var andre passagerer ombord.

- Jeg tror, alle mine kollegaer ville have gjort det samme i den situation. Det var tilfældigvis bare mig der var til stede, siger Scott Krissinger til WMGM TV.

Manden i bilen blev bragt på hospitalet i kritisk, men stabil tilstand.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere