Piger indespærret og videoovervåget af forældre

Flere og flere detaljer slipper ud omkring de indespærrede piger i Arizona. Blandt andet at pigernes værelser var videoovervåget

Foreløbig efterforskning viser, at forældrene havde installeret alarm på dørene til pigernes værelser samt videoovervågning i deres rum, så de hele tiden kunne følge deres færden. (Foto: AP)
Foreløbig efterforskning viser, at forældrene havde installeret alarm på dørene til pigernes værelser samt videoovervågning i deres rum, så de hele tiden kunne følge deres færden. (Foto: AP)

24-7, døgnet rundt, kørte snurrende kameraer på de tre pigers værelser i hjemmet i Tucson, hvor pigernes mor og stedfar angiveligt har holdt de tre søstre indespærret i flere år.

Politiet undersøger i øjeblikket hvor længe, men noget tyder på, at samme forhold også har fundet sted på familiens tidligere adresse.

Se også: Tre piger holdt indespærret af forældre i årevis

De tre søstre, der er blevet afhørt hver for sig for at få så klart og sandfærdigt et billede af de uhyggelige familieforhold, har oplyst til politiet, hvordan de ikke har været i bad i hen ved 6 måneder.

Videoovervågning i værelser
Men detaljer omkring måden pigerne blev holdt indespærret på afslører yderligere de bizarre forhold.

- Forskellige beviser indefra huset viser, at pigerne er blevet holdt indespærret - den ældste for sig og de yngste sammen. De havde derfor ikke set hinanden i meget lang tid, da de blev genforenet i går. Samtidig har man gjort store anstrengelser for, at lyd fra pigerne ikke skulle slippe ud fra huset, bla. ved at lægge håndklæder under dørene og næsten holde dem i forseglede, lydtætte rum. Samtidig blev der også konstant spillet musik i huset, forklarede en politimand ved et pressemøde onsdag.

Alarm på dørene
Ikke nok med det afslørede politiets ransagning også, at pigernes værelser hver især havde indbygget videoovervågning, så forældrene kunne følge deres færden udefra.

- Der var desuden også sat alarm på dørene således, at hvis nogen åbnede dem, ville man blive underrettet om det andetsteds, gennemgik Roberto Villasenor fra politiets foreløbige undersøgelser.

Forældreparret har været sammen i ti år, været gift i 3-4 år og har forud for hjemmet i Tucson boet på andre adresser, som nu også indgår i efterforskningen.

1 af 2 Stedfaderen Fernando Richter er sammen med konen og pigernes mor Sophia Richter sigtet for bl.a. kidnapning, fysisk og psykisk vold samt han for sexovergreb af en af pigerne under 15 år. (Foto: AP)
2 af 2 Foreløbig efterforskning viser, at forældrene havde installeret alarm på dørene til pigernes værelser samt videoovervågning i deres rum, så de hele tiden kunne følge deres færden. (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere